Der blev i går, lørdag den 27. december (snart traditionen tro) afholdt Nytårskonkurrence i Skovbo PH.
Konkurrencen består af øvelserne 9 og 10 for ukårede (Bid mod stokkeslag og bid mod pistolskud), og øvelserne 11 og 12 for kårede hunde (bid mod stok og afståelse). Der laves to gennemløb for alle hunde på to forskellige figuranter. - Undtagelse for de ukårede da den ene figurant selv stillede med hund.
Der stillede i alt 7 hunde til start, 2 ukårede og 5 kårede.
Det blev en travl dag for overdommer Per Due, da der bestemt var noget at bedømme. Men som flere pointerede, så er det ej heller sjovt hvis der ikke skal regnes eller trækkes point hist og her.
I klassen for de ukårede stillede; Theodor Frederiksen med Gilbert og Mikkel Hindborg Iversen med Basko.
Sidstnævnte kunne gå sejrsrig fra dagen med 28,5 point ud af i alt 68 point.
I klassen for de kårede stillede; Annitha Munkholm med Roy, Tina Carlsen med Ellie, Carsten Dalgaard med Eddie, Claus Carlsen med Cody og sidst John Buller Bager Nielsen med Devon.
Der kunne scores i alt 62 point og vinderen af klasen blev John og Devon med i alt 55,7 point. På andenpladsen var det Carsten og Eddie med 47,5 point, tredjepladsen gik til Tina og Ellie med 35,9 point, fjerdepladsen til Claus og Cody med 33,5 point og sidst Annitha og Roy med 31,9 point.
Trods, for nogle, lidt skuffende resultater var der godt humør hele vejen igennem og det blev en sjov og hyggelig formiddag i klubben. Slutteligt blev der uddelt præmier og skålet godt nytår.
Tak til Claus Carlsen og Tina Carlsen for planlægning af konkurrence og forplejning. Tak til Per Due Jensen for at tage sig af dommergerningen.
Tak til Mathias Carlsen og Mikkel Hindborg for figurering.
Sidst men ikke mindst tak for tilskuerne der dukkede op og så med.