Sommerfest 2024

Udover sommerkonkurrence, blev der også afholdt sommerfest d. 22. juni, hvor menuen stod på grill-mad og hygge i klubben. Vejret betød, at borddækningen foregik ovenpå, og grillen blev tændt adskillige gange, da den blev ved med at gå ud. Men det endte med masser af fin mad (tak til både grill-holdet (Jeppe Holm Ditzel John Buller Bager Nielsen Mikkel Hindborg Iversen) og "de andre", der hjalp (Gitte Kirstine Koch Alexandra Hindborg Iversen)) i form af salat, flutes, pølser, kylling, rib-eyes og en stor gryde bearnaise, der blev delt rundt, og hvor det stadig er lidt forunderligt at den endte med at blive tømt.
Der var traditionen tro også lige et resultat af en konkurrence, der skulle afsløres - og det var muligt at opnå i alt 122 points.
Deltagerne blev kaldt op i følgende rækkefølge:
Leif Eriksen (Moffe) der med Amager's Rina opnåede 50 points
John Buller Bager Nielsen med Tigerdyrets Devon opnåede 78,7 points
Line Holm Hels med Amager's Qvalli (Luna) opnåede 84,4 points
Dennis Rasmussen med Zerberuzdk's Gangster (Messi) opnåede 89,5 points
Jeppe Holm Ditzel med Schæferhavens Debbi opnåede 93,7 points
Tak til dommere og figurant, og tillykke til alle med resultaterne, der for alle andre end Jeppe bar præg af at især øvelse 12 var et dyrt bekendtskab.
Efter overrækkelse af præmier og hygge med maden, fortsatte hyggen med et spil, hvor forskellige begivenheder, opfindelser og hændelser i historien skulle indplaceres på en tidslinie - noget der viste sig at være både udfordrende og lærerigt for mange.
Alt i alt en hyggelig aften, der afsluttede en rigtig god Skovbodag.