Lørdag d. 14. september, blev der traditionen tro afholdt Jubilæumskonkurrence i Skovbo for de hundeførere, der er udtaget til DM i år. I år er det som bekendt Allan Jelvard Pihl i patruljeklassen, og Martin Lind og René Lindhardt i vinderklassen, der skal til Gråsten og konkurrere. Desværre var Matin forhindret, så Anne Andersen stillede som konkurrnt til René i vinderklassen, og i patruljeklassen havde vi besøg af Peter Svane fra FrederiksværkGribskov.
Umiddelbart var vejret fint til formålet, selvom de især i vinderklassen, godt kunne have brugt den vind, der var på sporet, ude i skoven. Det kunne også ses på resultaterne i den klasse, hvorimod de i patruljeklassen lavede fint med point.
Det endte således sådan, at Peter Svane med Korskilde's Futte endte på 220,8, hvilket kun var 0,7 point mere end Allan Pihl og Tigerdyrets Delta, der endte på 220,1. Tillykke til dem begge med de flotte resultater, og et stort pøj-pøj til DM.
I vinderklassen endte Anne Andersen og Tigerdyrets Albert på en andenplads med 145,3 point, hvor rundering og spor stod for de største fradrag, men øvelse 5, 10 og 12 også kostede. Til gengæld ryddede de feltet, hvilket ikke var nemt, og det var sporet heller ikke, hvilket René Lindhardt og Amager's Harvey også måtte sande. Runderingens sværhedsgrad bestod mest i manglende vind, så den blev også dyr for dem - de endte derfor på en førsteplads med 161,0 points. Tillykke til dem, og også et stort pøj-pøj til både René og Martin Lind til DM.
Tak til dommere og figuranter, der hjalp til med konkurrencen.
Kopi af hovedlister herunder